
Højskole i Egypten
50+ - 2 uger Fra kr. 18300,- Højskole i Egypten


50+ - 2 uger Fra kr. 18300,- Højskole i Egypten

50+ - 3 uger Fra kr. 17400,- Højskole i Indien

50+ - 2 uger Fra kr. 9300,- Højskole i Palæstina

50+ - 3 uger Fra kr. 15800,- Højskole i Nepal

50+ - 3 uger Fra kr. 18800,- Højskole i Tanzania
Kurserne er for alle over 50, men vi inkluderer gerne dem der også er lige under grænsen. De fleste deltagere er primært mellem 50 og 75 år.
Du kan sagtens deltage på højskoleopholdet uden at kende nogen i forvejen – det gør de fleste. Par og venner er dog også velkomne. Uanset hvad, vil du garanteret få nye og spændende bekendtskaber.
Mængden af rejseerfaring blandt deltagerne er meget varieret, og alle er velkomne. Vi har dog et krav om almindelig god fysisk form til daglige ture, men turene arrangeres selvfølgelig med øje for komfort. Derudover er der også mulighed for tilpasning og afslapning efter behov.
Mellemfolkeligt Samvirke har sendt titusindvis af danskere ud i verden siden 1946, og vi sender fortsat både unge og ældre frivillige, højskoledeltagere, skoleelever og praktikanter til alle hjørner af kloden. Vi har et professionelt system både i Danmark og på højskolerne, der sikrer at kvalitet og sikkerhed er i orden.
Vi arrangerer et introkursus 3-4 uger inden afrejse med grundig forberedelse, hvor du også møder de andre højskoledeltagere. Inden da har du modtaget en velkomstpakke med pakkeliste og praktisk information om højskolen.

Cirka en måned senere begiver du dig mod højskolen i Nepal, Indien eller Tanzania. Her venter et rejseeventyr, der går ud over det sædvanlige, og som giver dig indsigt og oplevelser, der strækker sig ud over det, man normalt får på en almindelig turistrejse.

Transport tilbage til lufthavnen er inkluderet i pakken. Når I er tilbage hjemme, vil I få tilsendt en evaluering, hvor vi ser frem til at høre jeres tanker og feedback om rejsen.

Underviserne på højskolerne har et indgående lokalkendskab, er dedikerede, og så er de eminente til at bane vej til de lokalsamfund vi møder. De er med på alle programmets dele, og sørger for et højt informationsniveau, logistik og sikkerhed på rejsen.
Du kan forvente programmer der veksler mellem teori og praksis i en fornuftig balance. Vi starter som regel med introduktion til emnet, og tager derefter ud for at opleve det med egne øjne. Fælles for højskolekurserne er, at undervisningen indeholder masser af udflugter og besøg hos lokale organisationer, hvor mødet med mennesker er i centrum, og vi lærer og inspireres af lokale eksperter og ildsjæle.
I programmet vil der også være plads til naturoplevelser og at opleve kulturelle seværdigheder, der ofte er inkluderet i det fælles program. Mange arrangerer derudover egne ture på fridage eller i weekender med andre fra holdet. Vores ansatte på højskolen hjælper gerne med inspiration og tips. Forvent et program der giver rigeligt af indtryk og stof til eftertanke!
Al undervisning foregår på engelsk. Engelsk forståelse og tale er derfor påkrævet, men du behøver ikke være flydende – alle er velkomne til at deltage aktivt.

På højskole i Kenya — Det var helt vildt fedt. Når man rejser på den måde, og så i 14 dage, hvor man alle sammen oplever noget, som er fuldstændig anderledes end man plejer, så får man ret hurtigt et tæt bånd. Man er sammen hele tiden, så man skal også være klar på, at det er noget socialt man tager af sted på.

På højskole i Kenya — eg har altid drømt om at komme til Afrika. Jeg overvejede også Global Sundhed højskolen i Ghana, men jeg endte med at vælge højskolen i Kenya. Jeg skal helt sikkert også tilbage til Afrika igen. Måske næste sommer, men det er stadig langt ude i fremtiden.

På højskole i Myanmar — Det var nok at være en del af lokalsamfundet. At gå ud om morgenen og hilse på de mennesker, som man lærte at kende. Man fandt ud af, at man ikke var så fremmed. Jeg købte en longie, en traditionel nederdel til mænd, og klædte mig, som om jeg boede i Myanmar. Det synes de lokale var rigtig fedt. På den måde brød det isen og var med til at skabe en gensidig respekt.

På højskole i Kenya — Selv om jeg ikke kendte nogen på forhånd, snakkede jeg godt med alle. De tre andre drenge var et par år yngre end mig, så jeg troede måske, at de ville være for sig selv. Men det gik meget bedre, end jeg forventede.

På højskole i Kenya — Jeg var rigtig glad for undervisningen og lærerne. Vi vidste ikke særlig meget om landets politiske situation og de reelle leveforhold. Da vi var ude og se det store slumområde Kibera, gav det meget bedre mening.
-2.jpg)
På højskole i Nepal — Det var en kæmpe fordel at rejse på den her måde ift. den viden man fik under rejsen. Både det at vi fik undervisning af lokale undervisere, som kunne fortælle ud fra deres egne oplevelser, men også alle de ekskursioner vi var på.
Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os. Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.