Kenya1 0
Astrid Bach WSPN (2)
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 3
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 4 0
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 6
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 7
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 8
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 9
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 10
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 11
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 12
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 13
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 14
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 15
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 17
hoejskole i udlandet for unge under 18 i Kenya 18

U18 højskole i Kenya

Tag med til Kenya og få en fantastisk sommerferieoplevelse på den østafrikanske savanne sammen med andre danske unge. Du bor ved foden af Mount Kenya, hvorfra vi tager på ture i området for at lære om det kenyanske samfund. Du møder lokale etniske grupper, en kvindeorganisation og seje unge kenyanere, der kan fortælle om livet i Kenya.

På højskolen får du to uger fulde af oplevelser og læring sammen med andre unge. Der er en ung dansk rejseleder med under hele turen, og vi sørger for god forberedelse inden afgang.

Program

I den første uge får du en introduktion til samfundet og kulturen i Kenya og til området omkring højskolen. Du lærer også et par gloser på Swahili, så du er godt forberedt til resten af programmet. 

  • Introduktion til Kenya; historisk, politisk og kulturelt 
  • Lær et par gloser og hilsner på Swahili 
  • Morgentur til område med bavianer 
  • Fokus på fattigdom, hvor vi besøger fattige by- og landområder 
  • Besøg hos lokale familier og møde med andre unge 
  • Sport, kirkegang (frivilligt) og filmaften 
  • Safaritur med lokal naturguide, hvor vi oplever det unikke dyreliv på savannen

I den anden uge lærer du om folks levevilkår, når vi ser hvordan klimaforandringer påvirker livet på landet og vi forsøger at forstå, hvorfor nogle lever i fattigdom eller med færre rettigheder end andre. 

  • To-dages udflugt til landsby, hvor der arbejdes med klimavenligt og bæredygtigt landbrug 
  • Fokus på kvinderettigheder - besøg hos en kvindegruppe 
  • Lær om områdets etniske grupper og deres betydning og vilkår i det kenyanske samfund 
  • Maasai-kultur og lektioner i traditionel maasai-dans 
  • Tur til Nairobi 
  • Klap girafferne på Nairobis giraf-’hospital' 
  • Besøg Karen Blixens hus 
  • Tur til Afrikas største slumkvarter, Kibera, hvor unge beboere viser os rundt
     

Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet  

Undervisningen

Undervisningen på højskolen er aktiv og engagerende. Det meste af programmet foregår uden for klasselokalet, hvor du kommer på ture i området omkring højskolen og får et indblik i livet i Kenya. Du besøger blandt andet en landsby, hvor du lærer om livet på landet og om, hvordan klimaforandringer udfordrer folks traditionelle levevis. Vi mødes også med lokale unge, besøger en skole i området og lærer mere om hverdagslivet på den østafrikanske savanne.

En stor del af højskolen handler om det kulturelle møde, da det netop er ved at tale med folk, at man bedst får indsigt. F.eks. mødes vi med unge beboere fra Kibera, Afrikas største slumkvarter, som vil vise os deres levevilkår og måske give os nye perspektiver på, hvad fattigdom er. Højskolen ligger ved siden af pigeskolen Daraja Academy, hvilket lægger op til spændende kulturmøder, lærerige samtaler og sjove stunder med kostskoleeleverne.

Undervisere

Charles Iranji, underviser

Charles Iranji

Jeg hedder Charles Iranji og jeg har undervist på højskolen siden 2013, og har stor erfaring med at undervise både danske og kenyanske unge. Jeg er meget optaget af at være med til at skabe social forandring, og så elsker jeg musik, at danse og at spille basketball.

Jessie Kigotho, underviser i Kenya

Jessie Kigotho

Jeg hedder Jessie, og jeg er swahiliunderviser og har mange års erfaring fra det kenyanske undervisningssystem som lærer og skoleleder. I kommer til at lære basis swahili af mig, som er rigtig godt at kunne. Jeg har boet i Nanyuki længe og er jeres kontakt på mange af udflugterne.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • Personlig kontaktperson i Danmark. 
  • Detaljeret information om højskole og rejse 
  • Introdag i København inklusiv undervisning og måltider 
  • Dansk rejseleder med under hele turen 
  • 24-timers nødtelefon 
  • Diplom efter endt ophold 
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. Konkurs 

Prisen inkluderer ikke

  • Visum 
  • Vaccinationer og evt. coronatest
  • Transport til/fra introdag i København 
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold) 

Under højskolen

  • Flyrejse til højskole 
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset 
  • 2 ugers program med undervisning og udflugter  
  • Lokale undervisere 
  • Al transport og entré som er en del af programmet 
  • Fælles transport til lufthavn efter kurset 

Mere om rejsen

Hvis du er mellem 15 og 17 år og har lyst til en meningsfuld og lærerig sommerferieoplevelse på den østafrikanske savanne, så er højskolen i Kenya for dig. Deltagerne er typisk jævnt fordelt fra 15 til 17 år. Nogle gange er der også et par deltagere, der lige er fyldt 18 eller måske fylder 18 i løbet af højskolen. 

De fleste deltagere er danskere. Højskolen er dog åben for alle nationaliteter, derfor kan du være heldig, at der er et par deltagere fra andre lande. Jeres undervisere er fra Kenya, så undervisningen foregår på engelsk. De er dog vant til at undervise unge danskere, så de sørger for at det foregår på et niveau, hvor alle kan være med, ligesom man plejer at hjælpes ad, hvis det ind i mellem kniber med at forstå.

Intro: Et par uger før din afrejse fra Danmark starter du med et introkursus i København. Her møder du de andre deltagere og I lærer hinanden at kende, så I er klar til de mange oplevelser I får sammen. Du møder også din rejseleder og bliver introduceret til programmet på højskolen, så du kan bruge de sidste uger inden din afrejse på at blive helt klar til din afrejse. Du må gerne tage dine forældre med på introkurset, så de også kan høre mere om højskolen.

Ankomst: I flyver sammen med jeres rejseleder fra København. Når I lander i Nairobi, bliver I hentet af en chauffør og kørt til højskolen. Turen tager omkring 4 timer fra lufthavnen til højskolen, der ligger på savannen, ved foden af Mount Kenya.

Højskolen ligger cirka 20 minutter udenfor byen Nanyuki. Her sover du på en sovesal sammen med max 7 andre deltagere af samme køn som dig. Der er både vand, elektricitet og wifi på højskolen, men nogle gange kan der være strømafbrydelser eller dårlig forbindelse. Vi spiser alle måltider sammen og nogle gange spiser vi også sammen med pigerne fra Daraja Academy. Maden vil være lokal kenyansk og der vil ofte blive serveret bønner, ris og det østafrikanske brød chapati.

På højskolen er der også klasseværelser, hvor vi ofte starter dagen med at blive introduceret til, hvad vi skal ud at opleve. Der er også en fælles gårdhave, hvor du kan slappe af eller spille spil efter dagens program. I området omkring højskolen er der masser af plads til at træne udendørs eller løbe en tur på savannen. Læs mere og se billeder fra højskolen i Kenya her.

Efter dagens program har du fri til at slappe af eller udforske området omkring højskolen. De fleste dage slutter programmet omkring kl.17:00. Om eftermiddagen og aftenen kan du gå ture i området og se mange sider af den vilde natur – hvad med en solopgang over Mount Kenya?

Du kan hygge med kortspil eller vandkamp i den lille gård, og i weekenden kan du f.eks. spille fodbold med kostskolepigerne eller arrangere bålaften. I kan også aftale en tur med rejselederen ind til den nærmeste by Nanyuki, hvor der ligger restauranter og et stort supermarked, hvis I får lyst til at spise ude eller købe nogle snacks. Alkohol er ikke tilladt på højskolen. 

Højskolen i Kenya

Få en rundvisning på højskolen i Kenya, og se hvor den ligger, og hvordan der ser ud. Højskolen foregår i hjertet af den afrikanske savanne, hvor du bor, som man gør i kenyanske landsbyer.

Tidligere rejsende

Myanmar langt ida brix firkantet

Ida

På højskole i Myanmar — Vi snakkede rigtig meget om, hvordan det er at være ung i Myanmar og i Danmark. Der er ret stor forskel. Burmeserne kæmper virkelig for deres land. De burmesiske deltagere havde ikke fritidsinteresser som f.eks. fodbold.

Myanmar langt Freia Buus Bille firkantet

Freia

På højskole i Myanmar — Jeg følte, at jeg fik et hjem i en anden verden, og at når jeg kommer tilbage til Myanmar en dag, så kender jeg det virkelig. Jeg føler, at jeg har en relation til udviklingen og den demokratiske proces, som jeg tror de har gennemgået, hvis jeg kommer tilbage om nogle år.

H Kenya Langt Kristina Manderup firkantet 1

Kristina

På højskole i Kenya — Jeg var rigtig glad for undervisningen og lærerne. Vi vidste ikke særlig meget om landets politiske situation og de reelle leveforhold. Da vi var ude og se det store slumområde Kibera, gav det meget bedre mening.

H Kenya Langt Stine Marholt firkantet

Stine

På højskole i Kenya — Vi lærte hinanden godt at kende, især ved den ugentlige kaffepause, hvor vi sad i rundkreds og diskuterede emner som ægteskab og religion med de afrikanske deltagere. Det var derfor, jeg tog på højskole i Kenya. Vi var sammen hele tiden og kom meget tættere på kenyarne, end jeg havde regnet med.

Dorte Mørk

Dorte

På højskole i Tanzania — Jeg er gift, men min mand havde travlt lige der, så jeg valgte at rejse af sted selv. Der var ét par på vores hold, som rejste sammen og resten rejste alene ligesom jeg. Så det er både en god og tryg måde at komme af sted på alene, hvis man gerne vil af sted med andre mennesker.

H El Salvador frivilligtema Kathrine Grønbæk Rasmussen firkantet

Katrine

På højskole i El Salvador — Vær åben over for ny viden, informationer og oplevelser. Man skal selvfølgelig respektere hinanden, når man bor 15 mennesker sammen. Det var meget få, der kendte hinanden hjemmefra, men det fungerede rigtig godt. Der gik ikke længe før vi fik et fedt sammenhold!

Praktisk information

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os. Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.

Donate