Nepal
Trine Egstrup 13 (2)
4 1600px
Mathias og Cathrine 1
Trine Egstrup 5 1600px
Tempel
stupa pixabay 1600px
Trine Egstrup 6 1600px
DSC 0668 1600px
Nepal 6 (1)

Frivilligt arbejde i Nepal

I Nepal har du mulighed for at arbejde frivilligt på en folkeskole i østlige regioner som Ilam, Jhapa eller Damak. 

Her vil du primært bidrage til undervisningen i grundlæggende fag som engelsk, matematik og naturvidenskab, men du vil også kunne engagere dig i kreative og praktiske aktiviteter alt efter, hvad der er behov for, når du ankommer. Som frivillig bliver du en del af den lokale hverdag og får et unikt indblik i livet i Nepal, mens du hjælper børnene med at udvikle deres færdigheder og nysgerrighed.

Det frivillige arbejde

Som frivillig underviser på en folkeskole i Nepal får du en unik mulighed for at bidrage til lokale børn og unges læring og udvikling. I samarbejde med vores partnere i Nepal søger vi frivillige til forskellige skoler i regioner som Ilam, Jhapa og Damak. Disse områder er kendt for deres naturskønhed og kulturelle mangfoldighed. Skolerne spænder fra mindre grundskoler til større sekundære skoler og har elever fra børnehave til 12. klasse. Din indsats vil skabe en positiv indvirkning på elevernes dagligdag, og samtidig giver projektet dig indsigt i nepalesisk kultur og traditioner.

Du vil undervise i grundlæggende fag som matematik, engelsk og naturvidenskab, men også introducere eleverne til kreative og engagerende undervisningsmetoder. Da undervisningen foregår på nepalesisk, kan der opstå sprogudfordringer, men gennem aktiviteter som musik, sang og sport vil du kunne engagere og motivere eleverne. Disse aktiviteter skaber en inkluderende atmosfære og gør læring sjov og tilgængelig for alle. Din rolle bliver at gøre undervisningen mere interaktiv og tilpasset elevernes forskellige niveauer og baggrunde.

Ud over undervisningen kan du deltage i praktiske projekter på skolerne. Dette kan inkludere at bygge legepladser, opgradere undervisningsfaciliteter eller bidrage til små forbedringsprojekter, der gør skoledagen bedre for alle. Disse projekter giver mulighed for at sætte et varigt præg på skolerne og styrke elevernes trivsel og læringsmiljø.

Vi arbejder i flere regioner i Nepal, herunder Ilam, Jhapa og Damak. Hver region tilbyder en unik mulighed for at gøre en forskel i lokale samfund. I Ilam kan du forvente at møde elever fra forskellige baggrunde og med varierende behov, hvilket kræver kreativitet i din undervisning. I Jhapa og Damak vil du finde større skoler med flere elever, der giver dig mulighed for at påvirke en bredere gruppe gennem innovative og engagerende undervisningsmetoder. Disse regioner er ikke blot steder for undervisning; de er også en chance for at lære om og bidrage til den lokale kultur.

Frivilligt arbejde i Nepal tilbyder en alsidig og givende oplevelse, hvor du gør en forskel for lokale børn og samtidig lærer om en ny kultur og får livslange minder.

Rejsepartner søges

Din hverdag

Hvis du i stedet arbejder på en skole, så kommer du til at bo hos en værtsfamilie. Du vil enten bo på landet i bjergregionen Ilam eller i en mindre by i det lavtliggende varme Terai-område. Hos værtsfamilien har du gode muligheder for at få et indblik i den nepalesiske kultur og hverdagslivet i Nepal. Familien vil fortælle om kulturen og traditioner, og måske vise dig rundt i området, hvor du bor. Hos værtsfamilien, vil du få dit eget værelse som du deler med din rejsemakker og du vil spise dine måltider sammen med familien. 

Mange nepalesere er vegetarer, så der er ikke meget kød på menuen. Nationalretten er ”Dal Bhat”, og den består af ris, grøntsager og linser, og spises både til morgen- og aftensmad. Nepaleserne spiser som regel to store måltider i løbet af dagen. Først spiser man ”lunch” omkring kl. 9 inden man starter dagens arbejde og så spiser man aftensmad tidligt på aftenen. Begge måltider er som regel ”Dal Bhat”. Midt på dagen spiser man som regel kun en lille snack. En yderst populær snack er kiks og kage. Drikkevandet bliver kogt, og favoritdrikken er mælk med te og store mængder sukker.  

Det officielle sprog er nepali, som minder meget om hindi. Det er et sprog, der ligger meget fjernt fra dansk, men det er ikke svært at skabe et basalt udgangspunkt for at kommunikere. Generelt er engelsk ikke udbredt, men der vil være en hos din familie og på arbejdet, som kan noget engelsk. 

Når du har fri fra arbejde, kan du gå ture i dit lokalområde, læse i bøger eller blot slappe af. Hvis du bor i Ilam, kan du gå ture i de smukke bjerglandskaber der er dækket af grønne teplantager. Mens, hvis du bor i en mindre by i Terai området eller på opholdsstedet, kan du tage på café efter arbejde og drikke en kop nepalesisk te eller kaffe.  

I weekenderne har du mulighed for at tage på længere ture. Nepal er et oplagt land at rejse til, hvis du fascineres af bjerge og gerne vil ud at vandre. Her finder du virkelig storslået natur og flotte udsigter, og du kan vælge vandreture for både nybegyndere og øvede. Hvis du har en forlænget weekend, kan du også tage på safari i Chitwan og se elefanterne bade i deres naturlige omgivelser. Og så er det et must at besøge hovedstaden Kathmandu, med alle dens templer, butikker, køer på gaden og lækre mad! 

I Nepal er der fire vejrsæsoner ligesom vi har i Danmark. Vinteren varer fra november til februar, hvor det som regel er 15-20 grader, hvis du bor i Ilam eller på børnehjemmet, der begge ligger i bjergene. Her kan det også blive ned til 2-5 grader om natten. Husene er som regel ikke isoleret, hvorfor det kan være en god idé at tage varmt tøj med til at sove i. Hvis du til gengæld bor i det varme Terai, så vil temperaturerne ligge omkring 20-30 grader og luften er mere fugtig. Sommermånederne er fra juni til august og her er temperaturerne generelt lidt varmere. Disse måneder er det også regnsæson med mest regn i august og starten af september. I løbet af denne tid kan du opleve daglige regnskyl, der som regel kun varer et par timer og efterlader luften frisk og klar. 

Få den bedste start på rejsen

Du bliver forberedt rigtig godt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter nemlig med et højskolekursus ude i verden med lige netop det formål.

Skal du til Asien, kan du vælge vores højskole i Nepal. Der har vi sammensat et fantastisk program med masser af oplevelser, udflugter, samtaler med de lokale, oplæg og workshops.

Efter kurset vil du føle dig tryg ved at rejse i Asien, du vil have en masse nye venner og ikke mindst føle dig godt klædt på til det frivillige arbejde.

Hvad inkluderer prisen?

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Højskolen

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 4 ugers program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for dit frivillige arbejde

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser).
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
  • Hjemkomstweekend i København inklusiv kost og logi

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i og hjemkomstweekend i København
  • Evt. transport til arbejdsplads (dette variere) 
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Det frivillige arbejde

  • Flyrejse til Nepal
  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i København
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Praktisk info

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os. Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.

Kontakt os

Læs også

313478546 465382218798755 937302970196892563 n

De frivillige fortæller

Hør fra de frivillige, som har været ude at rejse med os!

GC Ikon Udrejse Hvid

Hvorfor rejse med os?

Global Contact lægger stor vægt på god forberedelse, fællesskab og sikkerhed, som i vores erfaring er det, der skaber et optimalt ophold. Læs mere

313368867 460230989557935 4963717824051378761 n

Ansvarligt frivilligt arbejde

Når du rejser ud som frivillig med Global Contact, er det vigtigt for os at det frivillige arbejde foregår på en ansvarlig måde.

313350906 843031623718900 6676646572908516316 n

Vores arbejde med klima

Læs mere om vores arbejde med at være mere klima- og miljømæssigt bæredygtige

F Peru Katrine Harboe firkantet

Katrine

Frivillig i Peru — Jeg synes det er så fedt fordi man ikke føler sig som en turist. Det giver mulighed for at lære kulturen stedet at kende på en helt anden måde, og man føler virkelig at byen og familien er blevet som et andet hjem. Og så synes jeg virkelig det var værd at arbejde for det projekt.

F Uganda Jonathan Marstrand firkantet 1

Jonathan

Frivillig i Uganda — Jeg arbejdede på et program for gadebørn. Det startede, fordi en lille dreng døde, da han spiste giftigt affald. Projektet var oprindeligt uddeling af mad, men omfatter nu også undervisning. ”Smile Africa” hjælper 400 børn i alle aldre.

Sri Lanka, Ida Marie

Ida-Marie

Frivillig i Sri Lanka — De fleste er buddhister, og de lever efter tankegangen om, at man skal gøre noget godt for hinanden. De virkede meget taknemmelige over, at vi var der for at hjælpe. På børnehjemmet kom der ofte lokale familier forbi og donerede mad – det var virkelig god karma.

Tanzania Nikolai Jensen (2)

Nicolai

Frivillig i Tanzania — Vær åben over for det hele. Det kan godt være, det er lidt kedeligt at se tv, men sid sammen med værtsfamilien alligevel. Alle bliver gladere af bare at være sammen. Min familie havde et rigtig godt samvær, synes jeg.

F Colombia Andreas Pedersen firkantet

Andreas

Frivillig i Colombia — Vi lavede forskellige aktiviteter for børn fra socialt udsatte familier på øen. Vi byggede for eksempel et bibliotek med plastikflasker og lavede smykkeskrin og punge. Vi lavede også meget praktisk arbejde og en del vandsport.

F Vietnam Tilde Tea Julianna Jensen firkantet

Tilde Tea Julianna

Frivillig i Vietnam — Det var virkelig, virkelig fedt. Det var virkelig dejligt at være sammen alle sammen, inden man skulle ud og være frivillig. Det var fedt at få nogle nye venner, og det var også fedt at lære om, hvordan man håndterer forskellige kulturer.

Donate