
Tanzania
Tag din praktik på et større offentligt hospital ved foden af Kilimanjaro. Her får du indblik i radiografien i en tanzaniansk kontekst og mulighed for at rotere mellem forskellige områder inden for billeddiagnostik.


Tag din praktik på et større offentligt hospital ved foden af Kilimanjaro. Her får du indblik i radiografien i en tanzaniansk kontekst og mulighed for at rotere mellem forskellige områder inden for billeddiagnostik.

Tag din praktik på et større offentligt hospital i Kenya. Her får du indblik i radiografien i en kenyansk kontekst og mulighed for at opleve forskellige områder inden for billeddiagnostik.

Tag din praktik på et større hospital i Kandy i Sri Lankas grønne højland. Her får du indblik i radiografi og billeddiagnostik i en ny sundhedsfaglig og kulturel kontekst.

Tag din praktik på et større offentligt hospital i det nordlige Uganda. Her får du indblik i radiografien i en ugandisk kontekst og mulighed for at opleve hverdagen på et lokalt hospital.

Tag din radiografpraktik på et hospital eller en specialiseret klinik i Kathmandu Valley. Her får du indblik i billeddiagnostik og behandling i en nepalesisk sundhedsfaglig kontekst.

Tag din radiografpraktik på et stort hospital midt i Vietnams pulserende hovedstad. Her kombinerer du et spændende fagligt praktikophold med hverdagslivet i Hanoi.
Som radiografpraktikant i et nyt land får du erfaring med at navigere i en faglig hverdag, hvor arbejdsgange, teknologi og ressourcer kan være anderledes end dem, du kender fra Danmark. Du får indblik i en ny kultur og oplever både ligheder og forskelle, som kan sætte emner som etik, patientkontakt, sundhedssystemer og globalisering i perspektiv.
Mødet med andre måder at arbejde med radiografi og billeddiagnostik på giver dig samtidig mulighed for at reflektere over praksis – både i dit praktikland og hjemme i Danmark. Og når du og patienten ikke nødvendigvis deler samme sprog, bliver du udfordret til at kommunikere på nye måder og være endnu mere opmærksom på den nonverbale kommunikation.
Alt sammen erfaringer og kompetencer, du kan tage med dig videre i din uddannelse og dit arbejdsliv som radiograf.
Under din radiografpraktik kan du få indblik i forskellige områder inden for radiografi og billeddiagnostik. De konkrete muligheder afhænger af praktikstedet, dit semester og dine læringsmål og ønsker. Som praktikant arbejder du under supervision og kan blandt andet få erfaring med patientkontakt og positionering, forberedelse og gennemførelse af undersøgelser, billedkvalitet og strålebeskyttelse. På nogle praktiksteder kan du også få mulighed for at følge mere specialiserede undersøgelser og patientforløb.
Radiografpraktik i udlandet giver dig mulighed for at udforske din faglighed i en anden sundhedsfaglig kontekst og sætte både dine arbejdsmetoder og radiografens rolle i perspektiv.
For at få mest muligt ud af dit praktikophold er det vigtigt, at du er nysgerrig, selvstændig og initiativrig. Vejledning og supervision kan være organiseret anderledes, end du er vant til fra Danmark, og du skal derfor selv være opsøgende, stille spørgsmål og tage ansvar for din egen læring.
Du bliver tilknyttet en lokal sundhedsfaglig kontaktperson, som du kan sparre med under opholdet, og som hjælper dig med at arbejde hen imod dine læringsmål.
Du finder prisen for hvert enkelt praktikophold under hvert land, og det er også her du tilmelder dig opholdet. Husk at blive godkendt til udlandspraktik af dit studie før du tilmelder dig.
Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.
Før afrejse skal du deltage på et obligatorisk Online intro.
Til introkurset vil du få undervisning i interkulturel kommunikation og kulturmøder. Du vil få redskaber til at overkomme udfordringer, gribe muligheder og blive klædt godt på til dit ophold.
Kurset finder sted online og ligger typisk 2-3 måneder inden afrejse. Du får en mail med praktiske informationer cirka tre uger inden kurset.
Du bliver taget imod af vores lokale partnere.
Medmindre andet er specificeret, bliver du i lufthavnen ved ankomst i praktiklandet, og herefter får du en introduktion til både lokalområdet, kulturen og din arbejdsplads. Du har en lokal kontaktperson, som kan hjælpe dig under dit praktikophold samt en lokal faglig vejleder tilknyttet din arbejdsplads.
Din kontaktperson vil kunne snakke engelsk, ligesom der altid vil være mindst én, hvor du bliver indlogeret, som kan det.
Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt vores dygtige koordinator, som kan hjælpe dig med stort og småt.
Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os. Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.