Kenya1
DSC 1053
363393787 671721378335612 8212431894286254670 n
Aske Vindum Skipper (1)
363381508 671720825002334 3097435953682339185 n
billede   20230907 151911 63533e97
362216983 661778562663227 7864710690093201751 n
362226035 661782802662803 849929356430716678 n
DSC 1068
363385487 671721061668977 4269339727654965600 n

Sommerhøjskole i Kenya

Få en helt særlig sommerferie på vores sommerhøjskole. Her kommer du helt tæt på landets kultur, natur og lokalbefolkning. 
 

I løbet af højskoleopholdet vil du ikke blot opleve, men også lære om og diskutere emner som global ulighed, menneskerettigheder og de komplekse konsekvenser, klimaforandringer har for hverdagen i Kenya. Læringen foregår ikke kun i klasseværelset, men tager dig også ud i området omkring højskolen og til hovedstaden Nairobi.

Gennem besøg og udflugter vil du møde lokale unge og ældre, der deler deres livserfaringer og bidrager til et nuanceret dit indblik i samfundet og livet i Kenya. Kulturudveksling og globale problemstillinger er omdrejningspunktet for programmet, som hver dag bringer nye perspektiver og indsigter.

Sommerhøjskolen er mere end bare en rejse. Det er en mulighed for at forstå Kenya på en dybere måde og gøre din sommerferie både meningsfuld og lærerig. Du får værdifulde minder, venskaber og viden, der rækker langt ud over sommeren.

Program

Introduktion til højskolen, lokalområdet og kulturen. Du lærer også de første gloser på Swahili. Alt sammen, så du er godt klædt på til resten af opholdet. 

  • Introduktion til højskolen, lokalområdet og kulturen 
  • Lær et par gloser og hilsner på swahili 
  • Lær om de lokale etniske grupper, når vi besøger de der bor lige omkring højskolen 
  • Teambuilding og skattejagt i Nanyuki by 
  • Workshop om kulturforståelse og forestillinger om Afrika 
  • Morgensport, kirkegang og filmaften (frivilligt) 

Vi diskuterer og lærer om fattigdom, når vi først besøger et slumområde i Nanyuki og senere en landsby. Vi skal også lære om forskellige marginaliserede gruppers forhold i samfundet. 

  • Fokus på fattigdom med besøg i byens slum og landområder 
  • Mød lokale sexarbejdere og diskutér marginalisering og HIV/AIDS 
  • Tema om køn med besøg hos lokal kvindegruppe 
  • Danselektioner med lokale Maasaier 
  • Teaterstykke af kenyanske unge der sætter svære dilemmaer til debat 
  • Madlavning med lokale familier 
  • Safaritur med lokal naturguide, hvor vi oplever det unikke dyreliv på savannen 

Vi lærer om hvordan klimaforandringer påvirker livet på landet i Kenya og hvordan folk finder bæredygtige strategier for at overkomme dem. Vi skal også på tur til Kenyas hovedstad, Nairobi! 

  • To-dages udflugt til landsby, hvor der arbejdes med klimavenligt og bæredygtigt landbrug 
  • Tur til lokalt tøjmarked og Mitumba Artcenter, hvor de re-designer genbrugstøj 
  • Tur til Afrikas største slumkvarter, Kibera, hvor unge beboere viser os deres levevilkår 
  • Klap girafferne på Nairobis giraf-’hospital' 
  • Besøg Karen Blixens hus 
  • Afslutningsmiddag på Nairobis bedste etiopiske restaurant 

Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet  

Undervisningen

Undervisningen foregår oftest uden for højskolen, hvor vi tager på ture i området og mødes med mennesker, der kan lære os om kulturen og samfundet i Kenya. Dagen starter på højskolen, hvor vi introduceres til dagens oplevelser. Vi besøger forskellige organisationer, grupper og mennesker i lokalområdet, da den bedste måde at forstå det kenyanske samfund på er ved selv at opleve det. Når vi vender tilbage til højskolen, reflekterer vi sammen over det, vi har oplevet og lært i løbet af dagen.

Du får nye perspektiver på kenyansk kultur gennem diskussioner, udflugter og oplæg i trygge rammer. Vi debatterer spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Hvad betyder globalisering, når man bor på savannen sammenlignet med i Danmark? En stor del af højskolen handler om det kulturelle møde, da man netop gennem samtaler med mennesker får den bedste indsigt. Vi mødes blandt andet med en kvindegruppe for at blive klogere på, hvordan køn og marginalisering forstås i en kenyansk kontekst. I løbet af opholdet møder vi også elever fra kostpigeskolen Daraja Academy, som ligger lige ved siden af højskolen.

Undervisere

Jessie Kigotho, underviser i Kenya

Jessie K. Githigia

Mit navn er Jessie K. Githigia, og jeg er swahiliunderviser og har mange års erfaring fra det kenyanske undervisningssystem som lærer og skoleleder. I kommer til at lære basis swahili af mig, som er rigtig godt at kunne. Jeg har boet i Nanyuki længe og er jeres kontakt på mange af udflugterne.

Sungu Oyoo, lærer i Kenya

Sungu Oyoo

Jeg hedder Sungu, og har undervist på sommerhøjskolen de sidste 3 år. Jeg har studeret økonomi på Nairobi Universitet, og i dag er jeg optaget af at skabe social forandring, og nyder at give jer højskoleelever en større viden om Kenya. Jeg elsker den særlige stemning af åbenhed, nysgerrighed og ’hygge’ som er på højskolen, og at være en del af det fællesskab vi skaber sammen.

Højskolen i Kenya

Få en rundvisning af højskolen i Kenya, hvor den ligger og hvordan det ser ud. Højskolen foregår i hjertet af den afrikanske savanne, hvor du bor som man gør i kenyanske landsbyer.

Mere om rejsen

Sommerhøjskolen i Kenya er for dig, der er mellem 18 og 29 år og har lyst til at lære om det kenyanske samfund, samtidig med, at du får en fantastisk sommerferieoplevelse sammen med andre unge.  

Størstedelen af deltagerne er som regel danskere mellem 18 og 25 år, men alle er velkomne op til 29 år. Højskolen er åben for alle uanset, hvor man er fra, så du kan også være heldig at få højskolevenner fra andre steder i verden. 

Al undervisningen foregår på engelsk af kenyanske lærere, men på et niveau, hvor alle kan være med. Det betyder også, at sproget på højskolen er engelsk, hvis der er ikke-danskere tilstede, så alle kan være med i snakken, både i undervisningen og når I holder fri.  

Intro: 

Dagen inden din afrejse fra Danmark, møder du dine nye højskolekammerater til en introdag i København. Her bliver I rystet godt sammen og forberedt til jeres afrejse og opholdet i Kenya. På dagen for afrejsen kan I tage sammen til lufthavnen, hvorfra I rejser samlet afsted.  

Ankomst: 

Når I lander i Nairobi, bliver I hentet i lufthavnen af en af de ansatte fra højskolen. Herfra bliver I kørt til højskolen, der ligger cirka 4 timers kørsel fra Nairobi, lige ved foden af Mount Kenya.  

På højskolen deler du soverum med køjesenge sammen med max 7 andre højskoledeltagere af samme køn. Der er adgang til både vand, elektricitet og wifi på højskolen. Der kan indimellem være strømafbrydelser og forvent langsomt internet.  

Udenfor soverummene, er der en fælles gårdhave, hvor du kan slappe af eller spille spil. Der er også et par klasseværelser, hvor vi ofte starter dagen inden vi tager på udflugt. Vi spiser alle måltider sammen og nogle måltider også sammen med pigerne fra Daraja Academy. Maden vil være lokal og ofte bestå af bønner, ris og det østafrikanske chapati-brød. Læs mere og se billeder fra højskolen i Kenya her 

Om eftermiddagen og på fridage kan du tage på ture eller slappe af på højskolen. På de fleste dage er vi færdige med programmet omkring kl.17:00. Nogle dage er dog kortere, så du har lidt mere fritid til at opleve området omkring højskolen. Du kan f.eks. tage ind til Nanyuki by, hvor der er restauranter og et stort supermarked. Alkohol er ikke tilladt på selve højskolen, men I er velkomne til at tage en øl på en af restauranterne i byen.  

Du har også en hel weekend og et par fridage i løbet af programmet, hvor du alene, eller sammen med andre, kan tage på længere ture og måske prøve kræfter med at bestige det nærliggende og betagende Mount Kenya. Der er også mulighed for masser af vilde oplevelser som cykelsafari og waterrafting! Du kan altid få hjælp og råd af underviserne til at planlægge aktiviteter eller udflugter. 

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Prisen inkluderer ikke

  • Visum
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra intro i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)​

Under højskolen

  • Flyrejse frem og tilbage fra højskole 
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset 
  • 3 ugers program med undervisning og udflugter  
  • Lokale undervisere 
  • Al transport og entré som er en del af programmet 
  • Fælles transport til lufthavn efter kurset 

Afslut dit ophold på Zanzibar

Bliv genforenet med dine højskolevenner som afslutning på dit ophold i Østafrika.

Du kan nu forlænge dit ophold med 1 uge på Zanzibar i Tanzania, hvor du kan mødes med dine venner fra højskolen, udveksle fortællinger og tage på fælles ekskursioner som Blue Safari og Spice Tour.

Læs mere om Zanzibar her

Tidligere rejsende

Dorte Mørk

Dorte

På højskole i Tanzania — Jeg er gift, men min mand havde travlt lige der, så jeg valgte at rejse af sted selv. Der var ét par på vores hold, som rejste sammen og resten rejste alene ligesom jeg. Så det er både en god og tryg måde at komme af sted på alene, hvis man gerne vil af sted med andre mennesker.

FB IMG 1541765958100 (002)

Gert

På højskole i Nepal — Det var en kæmpe fordel at rejse på den her måde ift. den viden man fik under rejsen. Både det at vi fik undervisning af lokale undervisere, som kunne fortælle ud fra deres egne oplevelser, men også alle de ekskursioner vi var på.

H Tanzania 50 Inge Lund firkantet

Inge

På højskole i Tanzania — Jeg syntes, undervisningen var rigtig fin. Vi kom omkring mange ting og det var kompetente undervisere. Vi havde en professor, som forstod både at fortælle på et lidt mere generelt plan og helt nede på jorden om sin egen familie. Udflugterne var generelt også gode.

H Kenya U18 Thea Juel Frederiksen firkantet 1

Thea

På højskole i Kenya — Det var helt vildt fedt. Når man rejser på den måde, og så i 14 dage, hvor man alle sammen oplever noget, som er fuldstændig anderledes end man plejer, så får man ret hurtigt et tæt bånd. Man er sammen hele tiden, så man skal også være klar på, at det er noget socialt man tager af sted på.

Myanmar langt Freia Buus Bille firkantet

Freia

På højskole i Myanmar — Jeg følte, at jeg fik et hjem i en anden verden, og at når jeg kommer tilbage til Myanmar en dag, så kender jeg det virkelig. Jeg føler, at jeg har en relation til udviklingen og den demokratiske proces, som jeg tror de har gennemgået, hvis jeg kommer tilbage om nogle år.

Christoffer Dahl (1) 0

Ingrida

På højskole i Myanmar — På højskolen snakkede vi meget om at være en global medborger, og først tænkte jeg sådan: "ja ja.." Men nu føler jeg, at jeg har taget den energi med hjem. Jeg har for eksempel fået meget mere fokus på, hvad der sker i Asien. Så højskolen har helt sikkert givet mig en masse, og jeg kunne også godt tænke mig at tage afsted igen.

Praktisk information

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os. Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.

Kontakt os

Støt